Friday May 16, 2025

Skål For Sandheden - med Joachim Knop & Claire Ross-Brown

I denne omgang Skål For Sandheden har jeg besøg af to gæster, der på hver deres måde er blevet en del af den danske kulturskat gennem ikoniske roller: Joachim Knop – den forkælede 3.g’er fra Kærlighed ved første hik – og Claire Ross-Brown, som du måske kender som den britiske sekretær fra Klovn.

Vi taler om, hvordan de landede rollerne, der definerede dem i offentligheden, og hvad det egentlig betyder for en karriere, når du bliver kendt som ham fra dén film eller hende fra dén serie – på godt og ondt.

Der er også dømt “Jeg har aldrig...” – og vi bliver bl.a. klogere på, om de nogensinde har brugt deres kendisstatus til at score eller slippe for en fartbøde.

I skålen venter flere ærlige svar:

 - Joachim giver status på sin relation til Robert Hansen og indrømmer, om han nogensinde har takket ja til et job kun for pengenes skyld.
- Claire deler oplevelser fra Klovn-settet og fortæller, hvilken beslutning i livet hun ville ønske, hun ville kunne lave om.

Alt det – og meget mere – i en ny, ærlig og underholdende omgang Skål For Sandheden, hvor intet bliver pakket ind. God fornøjelse! 

 

Comment (0)

No comments yet. Be the first to say something!

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125